Referencer

“Hvis der er nogen der mestrer den meningsgivende samtale, så er det Sejr. For snart 20 år siden mødte jeg Sejr på et Djøf-kursus om den uformelle ledelse og blev straks fanget af hans helt ekstraordinære empatiske væsen, hans oprigtige interesse for at forstå og støtte den relationsbårne resultatskabelse og ikke mindst hans evne til at få mennesker til at tale med hinanden om det, der betyder noget. Over de mange år har vi haft flere træfninger i professionelt regi, og han har hjulpet mig et par gange med at rammesætte nye hold, der skulle arbejde sammen og gennemført opfølgende coaching og styrkende samtaler. Jeg ved, at mange af dem han har talt med, har sat stor pris på at møde ham, og ligesom jeg, holdt ved i mange år efter den første introduktion. Hans store styrke er, at når man først er begyndt at tale med Sejr, får man lyst til mere. Således fortsætter vores samtale også i fremtiden nu som nær ven og mentor. Vil du ha’ systemtænkning skal du ikke vælge Sejr, men tag fat i ham, hvis du have relationsbaserede samtaler, der udvikler både dig selv, en kollega, et team og en organisation.” – Jesper Rønnow Simonsen; Senior Advisor at Qvartz

“Jeg har siden 2004 haft den glæde at arbejde tæt sammen med Sejr Meldgaard, dels med Sejr som ekstern konsulent i udviklingen af min kommunale direktion, dels som fortrolig sparringspartner i relation til mit personlige lederskab. I begge boldgader begejstres jeg over Sejr Meldgaards nærvær, indsigt, erfaring og udfordringer. Man rykker i samspil med Sejr Meldgaard, fordi gensidig tillid, troværdighed og kompetencer går op i en højere enhed. Ikke mindst i sine bidrag til en ubesværet krydsen hen over grænser mellem personlighed og faglighed, mellem privat og offentligt og mellem stablisering og udvikling, er Sejr Meldgaard en mester.” – Søren Thorup; Kommunaldirektør

“Sejr har haft stor betydning for mig personligt, både i forbindelse med karriereafklaring og som sparringspartner til strategisk forretningsudvikling. Vi har arbejdet sammen om kompetenceudvikling, organisationsudvikling og strategisk forretningsudvikling i flere omgange over en tiårig periode, og jeg har hver gang oplevet, hvordan Sejr er i stand til at få alle involverede til at yde deres allerbedste, træde ud af comfort-zonen og derved udfordre sin egen formåen. En af Sejrs unikke kompetencer er at hjælpe organisationer med at udvikle både mennesker og forretning. Sejrs brede kundekreds betyder, at han kender sin kundes kunde, ofte på et helt personligt plan, og derved er i stand til at sikre en kundeorienteret forretningsudvikling.” – Helle Vang Andersen; Senior Vice President, COWI

“Sejr Meldgaard har med stor professionalisme og indføling udviklet og styrket samarbejde i Hjælpemiddelinstituttets ledergruppe. Gennem sin fine fornemmelse for Mennesket i Lederen har han skabt forståelse for forskellighed i en gruppe og styrken heri. Sejr Meldgaards store styrke er hans evne til at skabe selvindsigt gennem dialog.”
Niels Erik Mathissen, adm. dir.; Hjælpemiddelinstituttet

“Jeg vil gerne anbefale Sejr Meldgaard som sparringspartner og coach. Sejr har betydet rigtig meget for, hvordan jeg har tacklet mine ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer. Hans empatiske evner og flair for at kunne fungere i meget forskellige kulturer er uovertruffen, og på sin egne positive og konstruktive facon er han blændende til at få dig selv som leder til at erkende stærke og svage sider og det mulighedsrum du har. Sejr er bedst, synes jeg, når man kører et længere forløb, hvor han får lov til at trænge ind bag facaden og sørge for at du selv når de erkendelser, der kan bringe dig fremad.”
Marianne Baastrup-Larsen; administrationschef, Den Kgl. Opera

“Jeg har af flere omgang hyret Sejr til at forestå forskellige HR-udviklingsopgaver, ofte hvor forandring og nytænkning var påkrævet og hvor der eksisterede en vanskelig personalemæssig udfordring. Sejr arbejder målrettet og er yderst kompetent i sin tilgang til opgaven, hvilken skyldes en meget stor “værktøjskasse”. Sejrs fornemmelse for at finde den rigtige model og løsning er eminent samtidig med det bliver gjort med respekt for mennesker og mål. Jeg håber på også fremover der kommer muligheder for et samarbejde. Jeg kan varmt anbefale Sejr.” – Jesper Riemer; økonomichefTak for inspirationsmaterialet og tak for et helt igennem berigende forløb.Jeg har glædet mig til hver eneste af vores snakke, som ikke bare har givet mig et fagligt skub i den rigtige retning, men også har tanket mig op med energi i turbulente tider. Jeg har især sat pris på din evne til at møde mig hvor jeg var rent mentalt den pågældende dag, hvor du har ladet mig snakke. Dette samtidig med din diskrete, men faste styring af, at vi altid har landet et sted der pegede i en god, fremadskuende retning.  Jeg sætter pris på din feedback, som giver mig fornyet tro på tingene.”Casper Holmer ChristiansenChefkonsulent. Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.